| |
|
Forord om trinmål
I folkeskoleloven fra 2003 fastsatte undervisningsministeren fælles mål for undervisningen i de enkelte fag, og trinmål, der angiver mål for 2., 5., 7., og 9. klasse.
”Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget eller emnet, henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin.” (www.faellesmaal.uvm.dk)
I udvalget Dans i skole og institution har vi taget udgangspunkt i teksten fra undervisningsministeriet, og har set på den med folkedanserbriller. Vi har undersøgt, hvor folkedans kan bruges som en aktivitet til at nå de opstillede mål. Vi har forsøgt at give ideer til argumentation for at inddrage folkedans i undervisningen, primært i idræt og musik og i forhold til elevernes alsidige personlige udvikling. Oversigterne er udtryk for vores personlige bearbejdning / holdning.
Birgit Alsdam Cramer (Elevens alsidige personlige udvikling)
Lis Kaa (Musik)
Hanne Eriksen (Musik og Idræt)
|
|
|
| | | |
|
Hvorfor folkedans i skolen af hensyn til elevens alsidige personlige udvikling?
Fordi folkedans er en fællesskabspræget aktivitet, der har betydning for elevens alsidige personlige udvikling, elevens udvikling af sociale kompetencer samt elevens udvikling af forskellige intelligenser.
At danse folkedans kræver, at man kan indordne sig, altså være fleksibel, være tolerant og give plads til andre. Da dans er en æstetisk aktivitet, kan det være grænseoverskridende at danse folkedans. Gennem dansen kan eleverne lære at overskride egne grænser samt lære at respektere andres grænser. F.eks. kan det for nogle være grænseoverskridende at bevæge sig tæt på klassekammeraterne i længere tid. For andre er det at skulle bevæge sig til musik en grænseoverskridende handling. Nogle er bange for at ”se dumme ud”, bevæge sig ”forkert” og tabe ansigt overfor klassen. I denne sammenhæng kan dans, hvis man tager ”hændelserne” op i klassen, være medvirkende i elevernes alsidige personlige udvikling.
Via dansen er der mulighed for at udvikle selvtillid gennem opdagelse af og tro på egne evner. Individets betydning i forskellige sammenhænge, f.eks. erkendelsen af at en figur eller det, at en kvadrilledans kan lykkes pga. den enkeltes indsats, giver eleverne mulighed for at føle sig betydningsfulde og på den måde udvikle selvtillid.
Når man danser, er der endvidere mulighed for at udvikle kognitive, affektive, psykiske og fysiske færdigheder.
Da aktiviteterne i dans kan differentieres, er der større mulighed for at ”ramme” den enkelte elevs zone for nærmeste udvikling og dermed opnå, at alle elever får en succesoplevelse og mulighed for personlig og alsidig udvikling.
Dans er en aktivitet, hvor de medvirkende parvis eller i grupper af 4, 8 eller flere personer skal samarbejde for at få dansen til at fungere. Her har eleverne mulighed for at øve sig i at fungere i tilknytning til andre. Bevægelserne forudsætter en samtidighed i fysiske bevægelser og kræver desuden tankeprocesser i et fælles tempo. I disse former for aktiviteter, hvor man er afhængige af den enkelte indsats, for at projektet lykkes, udvikler eleverne bl.a. sproglige og kommunikative evner. Hvis der er noget, der ikke fungerer, vil eleverne skulle verbalisere, hvad det er deres sanser ”fortæller” dem i den givne situation. Det være sig rytmisk, kropsligt og/eller melodimæssigt.
I sådan en aktivitet er et kendskab til sociale og kulturelle spilleregler, og en forståelse af rammer og muligheder en nødvendighed, hvis alle parter skal ende ud med en positiv oplevelse. Dvs. at eleverne gennem dansen kan lære, at dans og musik påvirker følelserne hos mennesker forskelligt. Derved får de indsigt i andre menneskers følelser og har mulighed for at udvikle empatiske evner. I denne sammenhæng kan folkedansen altså medvirke i udviklingen af sociale kompetencer, der rækker ud over skolens rammer og ind i samfundets normer og værdier.
Birgit Alsdam Cramer
|
|
|
| | | |
|
Hvilke kvaliteter har ” folkedansen ” , så den kan være med til at opfylde læseplanen / trinmål for faget musik ?
Efter at have kigget på læseplanen har vi udvalgt de
områder, hvor ” folkedansen kan byde ind ”. Det viser sig, at især
i indskolingen og på mellemtrinnet vil folkedansens kvaliteter
kunne bidrage til opfyldelse af de forskellige mål for faget.
Musikudøvelse:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at :
Ad 1. - deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse / med bevidsthed om egen rolle i fælles musikalsk udfoldelse.
Folkedans er en legende, musikalsk udfoldelse. Det kræver opmærk-
somhed på egen krop og på gruppen i fællesskab at få en fællesdans /
folkedans til at lykkes. Ligeledes skal man kunne forstå og krops-
ligt udføre en instruktion. At danse folkedans træner også den rum-
lige sans. I fællesdans kræves der accept af de øvrige deltageres
formåen, og at alle samarbejder.
Ad 2. - følge og holde en puls.
Via folkedans træner man med hele sin krop det at holde en puls. Man
bliver opmærksom på at følge og holde en puls i fællesskab med andre.
Ad 3. - synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer med vægt på årstids- og højtidssange.
Folkedansrepertoiret indeholder mange danse og sanglege, som er
knyttet til forskellige årstider og begivenheder. Det at danse og
synge har altid været en naturlig del af livet. Sanglege og danse
kan give en fin indsigt i traditionel dansk kultur.
Ad 4. - fremsige et udvalg af rim og remser.
Folkedans bidrager ikke direkte til rim og remser, men rim og remser
er på linie med folkedans traditionelt stof og er en del af sanglege-
repertoiret.
Ad 5. - synge med god intonation i større gruppe / god intonation og klang samt tydelig tekstudtale i mindre grupper.
Folkedans / sanglege styrker det at synge, fordi kropslig udfoldelse
understøtter klang og udtryk. Bevægelse frigør energi og fjerner
hæmninger, hvilket kan give større selvtillid, så man tør at bruge
sin stemme.
Ad 6. - synge efter anvisninger på tempo, toneleje og udtryk.
Folkedanse / sanglege giver mulighed for at arbejde med tempo,
toneleje og udtryk. F.eks. ved at udtrykke sanglegenes drama-
tiske indhold. Folkeviserne er også en vigtig del af repertoiret. Ad 7. - anvende forskellige musikinstrumenter som ledsagelse til leg og sang.
Også til folkedans / sanglege er det muligt at sætte små instrument-
grupper til at ledsage sang og dans.
Ad 8. - deltage i sammenspil med enkle rytmiske og melodiske figurer.
Ofte er melodierne til folkedanse / sanglege bygget op over få
og enkle akkorder, hvilket gør det nemt at sætte børnene til
at spille små melodiske figurer. Ad 9. - deltage i en række sanglege, bevægelseslege og lettere fællesdanse.
Folkedans / sanglege bidrager i særlig grad til fællesskab og
socialt engagement. For nogle børn vil det at kunne følge
” en fast form ” m.h.t. trin og opbygning frem for en mere
fri bevægelsesleg skabe tryghed, og samtidig er det ikke så¨
grænseoverskridende. Ved at opbygge et fælles repertoire ( KANON )
af danse / sange er man med til at nå ud over musiktimen, så det
indlærte kan bruges i andre sammenhænge i et større fællesskab.
Musikforståelse:
Folkedans er tæt knyttet til folkemusik.
Spillemåden er afgørende for dansens udtryk, og dansen opleves
forskelligt i forhold til forskellige typer af folkemusik.
| |
