|
|
|
Forord
Landsforeningen Danske Folkedansere præsenterer her en bred vifte at forskellige spændende kurser, med tilbud indenfor alle genrer og til alle aldersgrupper. Du kan læse mere om kursusindhold på de enkelte kurser. Skulle du have spørgsmål i forbindelse med kurserne, er du altid velkommen til at henvende dig til Landsforeningens sekretariat eller den relevante kursusleder. Velkommen til en ny og spændende kursussæson!
Med venlig hilsen Landsforeningen Danske Folkedanseres Uddannelsesudvalg |
|
|
| | | |
|
Uddannelse til folkedanserinstruktør Formålet er at give kursisterne et så grundigt kendskab til danske folkedanse og dertil knyttede undervisningsmetoder, at de efter endt uddannelse selvstændigt kan undervise hhv. børn og unge, voksne og ældre i danske folkedanse. Endvidere har uddannelsen til formål at give kursisterne et kendskab til spillemandsmusikken og folkedragterne samt den kulturhistoriske baggrund for dansen, dragterne og musikken, således at kursisterne ved uddannelsens afslutning er i stand til at fortælle danserne om de almindeligste ting indenfor disse områder. |
|
|
| |
|
Spillemandskurser Der arrangeres kurser for spillemænd, der spiller til folkedans for børn og unge eller for ældre. Kurserne, som afvikles indenfor samme tidsrum som uddannelseskurserne, har til formål at give spillemændene indsigt og færdighed i spil til dans for den specifikke aldersgruppe. Spillemændene arbejder tæt sammen med instruktørkursisterne om konkrete danseopgaver og deltager i evalueringen af disse. Desuden gives der mulighed for at videreudvikle færdigheder i håndtering af instrumentet. |
|
|
| |
|
Efteruddannelseskurser Temaerne for disse kurser, der henvender sig til uddannede folkedanseinstruktører, kan f.eks. være specielle emner, som er af praktisk betydning i en instruktørs hverdag, større eller problemfyldte danse, specielle undervisningssituationer e.l. |
|
|
| |
|
Uddannelse i Dragtsyningsteknikker Formålet med uddannelsen er at udbrede kendskabet til fremstilling og brug af danske folkedragter, med hovedvægten lagt på indlæring af den tilskæring og de syteknikker, der er anvendt i de gamle dragtdele. Uddannelsen giver endvidere et alment kendskab til den kulturhistoriske baggrund for den tid, hvor dragterne blev brugt. |
|
|
| |
|
Efteruddannelseskursus i Dragtsyningsteknikker
Der afholdes hvert år et tredages (torsdag aften til søndag eftermiddag) efteruddannelseskursus i specielle emner indenfor dragtsyning. For at blive optaget på kurset, skal man have gennemgået de seks ugers grunduddannelse. |
|
|
| |
|
Dommerkursus Formålet er at uddanne og træne dommere til at dømme ved DM i folkedans. For at kunne deltage skal man have gennemgået DF's instruktøruddannelse. |
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|
|
|