| |
|
|
|
Forord
Landsforeningen Danske Folkedansere præsenterer her en bred vifte at forskellige spændende kurser, med tilbud indenfor alle genrer og til alle aldersgrupper. Du kan læse mere om kursusindhold på de enkelte sider. Skulle du have spørgsmål i forbindelse med kurserne, er du altid velkommen til at henvende dig til Landsforeningens sekretariat eller den relevante kursusleder. Velkommen til en ny og spændende kursussæson!
|
| |
|
|
|
Aspirantkurser Henvender sig til dansere, der måske kunne tænke sig at blive folkedanserinstruktører og derved være medvirkende til, at andre også kan få glæde af folkedansen. |
| |
|
|
|
Instruktøruddannelsen Uddannelsen består af et 4-årigt forløb, hvor man kan uddanne sig som B&U-, voksen- eller ældreinstruktør. Uddannelsen er sammensat af obligatoriske fag og valgfag. Der er ligeledes et grundkursus, som i lighed med instruktøraspirantkurserne, er et tilbud til dansere, som gerne vil se, om instruktørgerningen er noget for dem. |
| |
|
|
|
Inspirations- og efteruddannelseskurser for instruktører, til repetition og fornyelse indenfor instruktørjobbet. |
| |
|
|
|
Inspirationskursus for dansere som gerne vil lære mere, og samtidig opleve den intense kursusstemning. |
| |
|
|
|
Uddannelse i dragtsyningsteknikker Omfatter de grundlæggende teknikker indenfor dragtsyning samt noget om den kulturhistorie, der ligger bag. Efter grunduddannelsen kan man deltage i efteruddannelseskurser, hvor specielle emner tages op og uddybes. |
| |
|
|
|
Efteruddannelse i dragtsyningsteknikker Kurset er beregnet for kursister, der har afsluttet LDF's 6-årige uddannelse i dragtsyningsteknikker. Formålet med dette kursus er at stimulere og udbygge den viden og interesse, som man har fået på tidligere kurser. Der vil derfor blive budt på forskellige emner fra år til år. |
| |
|
|
|
Dommerkursus Har til formål at uddanne og træne dommere til at dømme ved DM i Folkedans og ved Konkurrencedage. |
| |
|
|
|
Andre kurser Højskolekurser, dansekurser, træf og andre gode tilbud specielt til ældrefolkedansere. |
| |
|
|
|
Kursus for spillemænd Danske Folkedanseres Spillemandskreds tilbyder flere forskellige uddannelses- og inspirationskurser. Læs mere på www.spillemandskredsen.dk |
| |
|
|
|
Tilmeldings- og afbudsregler
Tilmelding:
Tilmelding til LDF´s uddannelser og kurser kan ske fra det tidspunkt, kursusprogrammet er udgivet, dvs. fra 1. september, med mindre andet er anført under kursusbeskrivelserne.
Seneste tilmeldingsfrist er anført under kursusbeskrivelserne.
Betaling:
Betaling skal ske ved tilmeldingen og foregår med betalingskort.
Afbud:
Ved afbud op til 14 dage før kurset gælder:
Kursisten betaler administrationsgebyr på 10% af medlemsprisen for kurset, dog mindst kr. 50.
Ved afbud indenfor 14 dage før kurset gælder:
Kursisten betaler et administrationsgebyr på 50% af medlemsprisen for kurset. Ved pludselig opstået sygdom betaler kursisten et administrationsgebyr på 25% af medlemsprisen for kurset, mod forevisning af selvbetalt lægeerklæring.
Såfremt kursuslederen kan besætte pladsen med en anden deltager, f. eks. fordi der er venteliste, betaler kursisten kun 10% af medlemsprisen for kurset i administrationsgebyr. |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |