Forside | Kontakt | Print Side
 Søg 
 

Æresmedlemmer

Landsforeningen danske folkedansere har i øjeblikket fire æresmedlemmer, der på hver sin afgørende måde har været med til at præge udviklingen.

 

 
 

Arne K. Jensen


blev valgt til styrelsen i 1967, og fra 1975 – 86 overtog han formandsposten efter Dines Skafte Jespersen.

Arne har været aktiv på mange felter, men på to områder har han sat en banebrydende udvikling i gang. En af hans kæpheste har været, at få etableret et bindeled mellem Styrelsen og medlemsforeningerne i form af amtsstyrelser.
Amtsarbejdet blev grundlagt på Sendemandsmødet i 1970, hvor kommunalreformen pr. 1. april netop havde inddelt landet i 14 amter.
De første mange år var amtets vigtigste opgave at afholde fællestræninger til det årlige landsstævne, så de mange dansere fra hele landet forholdsvis smertefrit kunne indgå i den fælles stadionopvisning. Med årene er amternes opgaver blevet mere omfattende, så amtsstyrelsen nu også har underudvalg som foreksempelvis dragtarbejde, B&U-arbejde og ældrefolkedans.

En anden kæphest var at få oprettet foreningslederkurser, og Arne rejste i mange år landet tyndt for at undervise på disse kurser. De er nu overtaget af andre, men har stadig stor betydning for foreningsarbejdet.

Det skal også nævnes, at samarbejde altid har været placeret centralt i Arnes begrebsverden, uanset om det var i forhold til egne medlemmer eller andre samarbejdspartnere som DFS, DDGU og DDSG&I.

Arne blev udnævnt til æresmedlem på Sendemandsmødet i 1986, da han gik af som landsformand.

 

 
 

Jørn Heltoft

Blev ligeledes valgt til styrelsen i 1967, og han efterfulgte Arne som formand fra 1986 – 92.

Det blev til hele 25 år som styrelsesmedlem med mange forskelligartede opgaver, men skal man fremhæve én ting, der specielt har gjort ham berettiget til æresmedlemstitlen, så er det den store udvikling, der skete inden for instruktøruddannelsen ved oprettelsen af ”Bjerringbro-kurset” med Jørn som kursusleder.
Den autoritetstro linie blev ændret, så det nu var legalt at sætte spørgsmålstegn ved tingene, og da danse- og musikhistorie altid har interesseret Jørn meget, havde han også en stor viden på området.
Med en kursusbeskrivelse blev der lagt en linie for, hvad uddannelsen og de enkelte fag skulle indeholde. Denne kursusbeskrivelse har ikke været et statisk dokument, men noget der hen ad vejen er blevet ændret og udvidet, så der hele tiden har været tale om en udvikling til gavn for instruktøruddannelsen.

Jørn blev ligeledes udnævnt til æresmedlem på Sendemandsmødet, da han gik af som formand i 1992.