Folkedans Danmark præsenterer her forskellige spændende uddannelser


Uddannelsestilbuddene spænder over:
  •  Uddannelse som danseinstruktør 
  •  Uddannelseskurser for dansere
  •  Uddannelse som instruktør i dragtsyningsteknikker
  •  Efteruddannelse for instruktører i   dragtsyningsteknikker
Du kan læse mere om indholdet på de enkelte sider. Skulle du have spørgsmål i forbindelse med uddannelserne, er du altid velkommen til at henvende dig til Folkedans Danmarks sekretariat eller den relevante kursusleder. 

Udover vores uddannelser, tilbyder vi også en række kurser.
Du kan læse om vores kurser her.

Efteruddannelse på Sjælland

Høng Landbrugsskole er rammen om efteruddannelsen for dig, som gerne vil have inspiration til den nye sæson. 
Kurset henvender sig både til instruktører og instruktøraspiranter samt rutinerede dansere, som har lyst til at gå mere i dybden med undervisningsmetoder, danseforståelse og danseudførelse.

Læs mere om kurset her.   


Instruktøruddannelse DRAGT

Uddannelsen er baseret på at formidle en viden om danske folkedragter og de teknikker, man har brug for ved rekonstruktion af dragter til brug for folkedans.
Uddannelsen er en kompetent indføring i de danske folkedragter samt kulturarven indenfor tekstilformidling. Uddannelsen henvender sig til alle tekstil- og dragtinteresserede i Norden.
Uddannelsen er baseret på faste hold efter det antal år, man har deltaget, men med fællestimer om aftenen. Den omfatter 6 hold, som skal tages i rækkefølge. Ved afslutningen har man gennemgået de grundlæggende teknikker, som vi finder brugt på danske folkedragter, indenfor tilskæring, sy teknik og broderi.
Man får desuden gennem foredrag og studier af landlige klædedragter fra ca. 1750 til 1860 kendskab til den kulturhistoriske baggrund i den periode, hvor dragterne blev brugt.

Læs mere om uddannelsen og tilmeld dig her 

Efteruddannelse i dragtsyningsteknikker

Instruktør-dragt, praktisk og teoretisk efteruddannelse

Uddannelsen foregår på Brenderup Højskole på Nordvestfyn i februar måned.
Uddannelsen er beregnet for elever, der har afsluttet Folkedans Danmarks instruktøruddannelse - dragt, praktisk og teoretisk uddannelse i danske folkedragter, men der kan optages elever, der har gennemgået grundforløbet indenfor emnet på grunduddannelsen kan søge om optagelse på uddannelsen.  Eksempel: Er emnet strikning, skal man have gennemgået faget strikning for at kunne søge om optagelse.
Der er plads til 25 elever, og optagelse finder sted efter først til mølle princippet.


Instruktøruddannelsen

Folkedans Danmarks instruktøruddannelse er for dig, som gerne vil uddannes i at undervise i folkedans. Det er en forudsætning, at du har erfaring som danser og er bekendt med de almindelige ”grundtrin” i dansen. 
Vi vil arbejde med danseforståelse, forberedelse til det at undervise, undervisningsteknikker, samspillet mellem dans og musik, udstråling – det at ”være på”. Undervisningsopgaverne vil tage udgangspunkt i den enkelte kursists erfaring som danser / spændende valgfag, lærerig tringennemgang, fantastisk samvær med andre kursister, samt en masse uovertruffen dans og hygge med de øvrige deltagere på Bjerringbro.

Gå ikke glip af en spændende uge fyldt med dans, musik og glade mennesker.
Læs mere og tilmeld dig her: Instruktøruddannelsen

Instruktøraspirantkurset

Er du lidt interesseret i hvordan det er at instruere?
Hvordan man skal gøre for at få dansere til at få en god oplevelse med dansen?

Så er instruktøraspirantkurset lige noget for dig.
Det er et kort kursus, hvor du bliver introduceret til hvordan det er at instruere.

Læs mere og tilmeld dig her: Instruktøraspirantkurset

Masterclass – et inspirationskurus for instruktører

Dette hold er overbygningen på instruktøruddannelsen. Kurset er for erfarne instruktører, der ønsker inspiration og dygtige instruktører, som gerne vil udvikle sig. Kurset bliver på et højt niveau, så der forventes, at deltagerne kan alle trin og har flere års erfaring i at undervise. 

Læs mere og tilmeld dig her: Masterclass